Bla.a. de mest brugte danske søgemaskiner til personer, firmaer og landkort mfl. .
Nummeroplysning til danske miljø og dyreværnsforeninger ! Mangler du et nummer eller andre oplysninger, så klik på de enkelte dyreværnsforeninger som du finder forneden, og få flere oplysninger.
Det har væsentlige implikationer for vores søgen efter intelligent liv, når vi ikke ved hvad det er vi kigger efter. Almindeligvis definerer vi intelligens som "Evnen til at lære og forstå ny viden eller at ræssonere i nye situationer.." Dokumentation:
Nu er det bevist at dyr har følelser, ligesom os mennesker !! Nu har forskerne BEVIST, at dyr har hukommelse og følelser som både angst og glæde, og hjernen udløser også de samme stoffer, (ved både sorg og glæde) som hos os mennesker !!!! Konklusionen: Dyr skal behandles meget bedre! Konklusionen kommer fra en af de mest fremtrædende forskere inden for adfærdsforskningen, den amerikanske adfærdsbiolog Marc Bekoff. Læs om forskningen og de gribende beretninger og eksempler i f.eks. Illustreret Videnskab, nr. 1, 2004, og Dyrenes Beskyttelses medlemsblad "Dyrevennen" nr. 2 fra april 2004, og nr. 4 fra august 2004 !! Forsøg og iagttagelser af dyrs adfærd, beviser at dyr oplever hengivenhed, sorg og livsglæde, selv om deres hjerner er mindre, har dyrene de samme områder i hjernen for følelser som angst og glæde !! Dyrs frygt ligner
menneskers
Legen giver glæde
Dyrs hjerner er bygget til følelser
Følelser og velfærd
- - - - - I den nævnte artikel i Illustreret Videnskab er der flere historier om dyrs hengivenhed, livsglæde og sorg. Der er historien om den niårige golden retriever, Chino fra USA, som hver dag besøger naboens fiskedam for at snakke med karpen Falstaff. Falstaff svømmer helt op til vandoverfladen, stikker hovedet op af vandet og bider forsigtigt i Chinos pote. - Eller læs bl.a. om et tæt venskab mellem en and og en hest (Kosak), i "Dyrevennen" nr. 2 fra april 2004, - det er rørende læsning og der er ikke et øje tørt !!
Schweisshunde som hjortedræbere I Sjællandske Dagblade beskriver Vestsjællands Amts schweisshundekoordinator, Jørgen Lang, hvordan praksis er ved opsporing og aflivning af anskudt og påkørt hjortevildt. Jørgen Lang forklarer, at man slipper hunden løs, når den har sporet det sårede dyr, hvorefter man lader den slå dyret ihjel, hvis ikke føreren "kommer til og klarer sagen". At det, som Jørgen Lang beskriver, "kan være en voldsom oplevelse at se et vildt dyr blive aflivet", betvivler man ikke med den pågældende fremgangsmåde. Under dække af godgørende dyreværnsvirksomhed giver schweisshundeføreren altså sine hunde lov til at angribe og dræbe - i forvejen såret og skræmt - hjortevildt, der er ude af stand til flugt. En sådan metode er afskyelig og en overtrædelse af alle gældende regler på området. Det samme er naturligvis den i avisen omtalte aflivning med skruetrækkere eller andre "til rådighed værende hjælpemidler". Arbejdet med schweisshunde er frivilligt, hvorfor nogle tilsyneladende mener, at det ikke er omfattet af krav om etik og ansvarlighed. Jørgen Lang og hans uhyggelige og ødelagte hunde bør prompte tages fra bestillingen, - og desværre så bekræfter schweisskonsulent Tina Bengtsson, Jørgen Langs beretning, som værende almindelig fremgangsmåde for schweisshundeførere i Danmark !!!!!!!!
Jagt er i dag en meget blodig hobby, der spreder død og lidelse i et omfang som de færreste er klar over !! I Danmark er der mange hundrede tusinder nulevende anskudte dyr i naturen, med alle de lidelser det medfører. Danmark har flest jægere ud af 15 europæiske lande, ca. 4 jægere pr km2. Sverige og Tyskland har kun ca. 0,7 - 0,8 jægere pr km2. Her er f.eks. et citat fra bogen om Tipperne af biologerne Jens Gregersen og Niels Hannow: - - - - - - På Værnengene går jagten ind Tirsdag, den 10. september En ung Sølvmåge kan lige netop flyve lavt hen over vandet. Den er sikkert til at fange, men skulle man løbe efter alt det anskudte, kom man nok ikke hjem. Hættemåger ligger der efterhånden den ene efter den anden af. Nogle friskskudte, andre gamle kadavere fyldt af maddiker. Også en enkelt Sortterne. Dem skydes der også efter, hvad de så end kan forveksles med. Svaler måske. Af Almindelig Ryle er adskillige stangskudte, og ved hegnet beskyder tre jægere en flok. Utvivlsomt i god tro. Det er jo ikke så mange år siden, denne fugl blev totalfredet. Ude ved reservatets sydøstpids er alt trampet fladt, og der ligger dynger af patronhylstre. Samt ti Hættemåger og en Splitterne. Og ved nærmere eftersyn en Ryle trådt godt ned i dyndet. Een er jo ikke værd at tage med hjem, men jægeren skal nok have anskudt et par stykker i den flok, han pillede den ud af. En enkelt Rødben humper et stykke ude, men ser ud til at flyve udmærket. I en indsø ligger resterne af en nyskudt Storspove, netop ekspederet af Rørhøgene. Der heller ikke selv går ram forbi. En vingeskudt Grågås måtte aflives. Småflokke græsser sorgløst få hundrede meter nord for Tipper-hegnet, mens jægerne kikker længselsfuldt efter de store fugle. De første ti Krikænder er mere eller mindre uflyvedygtige. Det bliver forståeligt, når man i smug iagttager, hvor store afstande der skydes på. En Gråand ville ikke lette. Den kom dog besværet på vingerne. Det viste sig at være en Knarand. Denne ellers sjældne fugl har været en dagligdags oplevelse, endda i antal, der ikke tidligere har været kendt. En Strandskade må aflives, fordi dens højre vinge slæbte efter den i en tynd trevl. En Hvidklire blev netop ordnet af Rørhøgene. En anden var stangskudt, et jagtord, der betyder, at benene er skudt i stykker. Midt på Tippesande går en Klyde, der mangler et ben. Det andet har den svært ved at støtte på. Den flyver rundt og har vanskeligt ved at lande i det lave vand. Én ud af fem gange lykkes det den at komme til at støtte, de andre falder den hjælpeløst omkuld. Til sidst sætter den sig på en kortgræsset knold ... og afventer Rørhøgens komme. - - - - - - Denne beretning viser
hvor svinsk jagt kan foregå, og især på steder hvor alm.
mennesker ikke har adgang.
Der anskydes eksempelvis alene af gråænder ca. 380.000 stk. årligt, hvortil skal lægges alle dem, hvor haglene er gået helt igennem, eller dem med bortskudte ben, samt dem der er anskudt og senere fundet og "fjernet" DMU bruger røntgenfoto
til at registrere de anskudte fugle, så det er kun dem der sidder
(jægernes) hagl i der tælles med !!
Hunde bliver flået
levende, og katte bliver kvalt langsomt.
Man bruger i disse lande sandsynligvis de samme metoder til alle andre dyr man pelser, og dyrene udsættes for disse lidelser fordi skindene ikke må tage skade, når man slår dyrene ihjel !!! I udsendelsen "Flået levende" på TV 2 den 27/5, oplyses det også at der bruges mange flere hunde og katteskind end de fleste er klar over, - f.eks. er rigtig mange frakker og anden beklædning med pelskraver, fra hund eller kat - uanset hvad forretningen kalder dyret. Skindene bruges også til golfhandsker, arbejdshandsker, møbelbetræk og læder, også mange små nøglevedhæng, dyrelegetøj og souvenirs mm. kommer fra dyr der er behandlet grusomt. (Det Tyske forsvar bruger jakker der er lavet af katteskind). De omtalte lande importerer
også dyr fra kenneler i Europa (og Danmark) til flåning, og
foruden det bliver dyrene transporteret derover under forfærdelige
forhold.
Man må håbe at disse oplysninger kan få folk til at tænke sig om og undersøge tingene, inden de køber noget der bare ligner skind !! - - - - - - - - - Forholdene er bestemt heller ikke i orden herhjemme, f.eks. mink lever under kummerlige forhold, og flere lande er ved at forbyde denne form for produktion !! Danmark er det land i verden der producere flest mink til pelsindustrien. (det er en kedelig rekord). Pels og skind hører slet ikke nutiden til, - vi har i dag masser af materialer til varm tøjproduktion, uden at andre skal lide for at vi kan holde varmen !!!
Man ved i dag, at dyrenes
smerteoplevelse er lige så kraftig som hos os mennesker !!!
Det er jo desværre sådan at dyrlægerne i Danmark ikke er helt upartiske, da de skal leve af at arbejde for landmændene, - og der er ikke mange landmænd der vil ringe efter en kritisk dyrlæge !! Der er lavet nogle få forsøg med dyrenes intelligens, hvor resultaterne er meget overraskende, - men det er ikke resultater man er interesseret i at udforske, da det vil betyde at industrien og landbruget skulle se på dyrene som levende medskabninger, der dybest set har de samme rettigheder som mennesket, der dybest set er det dyr der laver mest skade på denne jord, - men det er en helt anden historie Et engelsk forsøg med grise, som man lærte at spille et computerspil, der gav en lækkerbisken hver gang de udførte opgaverne rigtig, var ret chokerende, og grisene viste sig at være noget mere intelligente end f.eks. hunde, der blev udsat for den samme test. Et andet forsøg der blev udført, på University of Arizona i USA, med papegøjer, som man har lært over 100 ord, samt betydningen af disse ord. Man kan f.eks. få papegøjerne til at tælle alle genstande af et bestemt materiale, og samtidig kun af en bestemt farve, ud af et større udvalg af materialer og farver !!! Det vil sige at papegøjerne skal holde styr på hele 3 ting samtidigt oppe i deres små hjerner, og dyrene bruger meget kort betænkningstid på opgaverne. Når man har valgt papegøjer til forsøgene, er det ikke fordi de er klogere end andre fugle, men udelukkende for at de først kan lære at tale, så vi kan forstå dem. Der var mange andre spændende
forsøg, og lederen af forsøgene (Irene Pepperberg Ph.D),
sluttede med at konstatere, at nu er det ikke mere så nedværdigende
at blive kaldt en "kyllingehjerne".
Det er også bevist at dyrene kan huske de mennesker der har gjort dem ondt, f.eks. ved man at duerne kan huske de jægere der jævnligt jager dem, ja men har endda set at nogle duer allerede kan kende jægeren, når han kommer kørende i sin bil !!
Godt 105.000 kalve dør om året. Dødstallet er 14 %, og for 1/4 af ejerne dør hver 5 kalv, det er især slemt i de store besætninger. Kalvene tages fra moderen allerede efter det første døgn. Man har længe kendt til problemerne i landbruget, men heller ikke denne form for dyremishandling er blevet løst, for det koster penge, og man overlader det stadig til landbruget selv at løse problemerne, det må snart være gået op for enhver at det bliver kun ved snakken, og det må nu være på tide at landbruget også skal overholde dyreværnsloven, og vi må forlange at myndighederne griber ind over for dem der ikke kan finde ud af det.
Se bl.a. en boykotliste af restauranter og butikker der servere eller handler med "Foie gras" (hvor dyrene er blevet mishandlet). se DYRENES VENNER egen hjemmeside. Dyreværnsforeningen
"Alle Dyrs Ret"
tager imod anmeldelser af alle former for vanrøgt og dyremishandling,
og her gør man noget ved det, og følger sagerne op.
|
![]() ![]() |
![]() |
Greenpeace | Miljø & Sundhed | Verdensnaturfonden |
NOAH | Danmarks Naturfrednings fo. | Nepenthes og FSC-mærket træ |
|
Email til system-administrator