Eniro og Mostrup
De Gule Sider
Krak
Find Vej
Historiske Kort og Matrikelkort
Matrikeloplysninger
Danmarks Miljøportal med kort
Fund og fortidsminder med kort
Google Maps
Shipplotter - se skibsnavne online
Flightradar - se flynavne online
Krak - søkort mfl.
Her kan du finde næsten ALT !!
Bla.a. de mest brugte danske søgemaskiner til personer, firmaer og landkort mfl.


Nummeroplysning til danske miljø og dyreværnsforeninger !

Mangler du et nummer eller andre oplysninger, så klik på de enkelte dyreværnsforeninger som du finder forneden, og få flere oplysninger.


Dyr er også intelligente 

En sydafrikansk papegøje ved navn N'kisi, har skabt tvivl om intelligens begrebet. 

Den kan 100 ord, er i stand til at beskrive sanseindtryk, som fx. "Pretty smell medicine" og genkende figurer på billeder. N'kisi bliver blandt andet undersøgt af den internationale abe-ekspert Dr Jane Goodall. N'kisi havde set Dr. Goodall på et billede sammen med en flok chimpanser inden den blev "Præsenteret" for hende. Da den mødte hende spurgte den "Got a chimp?", og udviste også på andre måder humor.

N'kisi's evne til selv at sammensætte sætninger er ret unik - men ikke enestående - i dyreverdenen.
Det har væsentlige implikationer for vores søgen efter intelligent liv, når vi ikke ved hvad det er vi kigger efter. Almindeligvis definerer vi intelligens som "Evnen til at lære og forstå ny viden eller at ræssonere i nye situationer.."  (Kilde)  og den synes N'kisi at falde indenfor.

Dokumentation:
http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/3430481.stm
http://www.sheldrake.org/nkisi/
http://www.sheldrake.org/nkisi/nkisi1_text.html


Nu er det bevist at dyr har følelser, ligesom os mennesker !!

Nu har forskerne BEVIST, at dyr har hukommelse og følelser som både angst og glæde, og hjernen udløser også de samme stoffer, (ved både sorg og glæde) som hos os mennesker !!!!

Konklusionen:  Dyr skal behandles meget bedre! Konklusionen kommer fra en af de mest fremtrædende forskere inden for adfærdsforskningen, den amerikanske adfærdsbiolog Marc Bekoff.

Læs om forskningen og de gribende beretninger og eksempler i f.eks. Illustreret Videnskab, nr. 1, 2004, og Dyrenes Beskyttelses medlemsblad "Dyrevennen" nr. 2 fra april 2004, og nr. 4 fra august 2004 !!

Forsøg og iagttagelser af dyrs adfærd, beviser at dyr oplever hengivenhed, sorg og livsglæde, selv om deres hjerner er mindre, har dyrene de samme områder i hjernen for følelser som angst og glæde !!

Dyrs frygt ligner menneskers
Der er mange eksempler på dyrs hengivenhed for hinanden, (og mennesker), fra hele verden. Nogle af dem er fortalt i Illustreret Videnskab, nr. 1, 2004, hvor de nyeste forskningsresultater også er omtalt. De viser, at dyrs følelser, som f.eks. frygt, påvirkes på samme måde som menneskers følelse af frygt. Ved behandling med angstdæmpende medicin blev de nærmest frygtløse, ligesom vi gør. Vilkår under opvæksten viste sig ligesom hos mennesker at have meget stor betydning for, hvor megen angst de senere i livet kom til at opleve.

Legen giver glæde
Mennesker og dyr ligner også hinanden, når det gælder glæde. Vi har et stof i hjernen, der udløses, når vi leger og har det sjovt. Det får os til at lege endnu mere for at opleve følelsen af glæde igen. 
Nu har forskerne påvist, at dyrenes hjerner har helt det samme system for belønning. Så når makakaber kaster med snebolde, ravne glider på ryggen i sneen, og bøfler skøjter hen over isen, så gør de det, fordi det giver dem glæde. -  Ligesom hos os, udløser det et hormon ved navn dopamin, som sammen med andre lignende hormoner påvirker hjernen til at opleve positive følelser som f.eks. glæde. 
Tidligere tiders opfattelse af, at dyrene gjorde det, fordi de var programmeret til det, fordi det var deres instinkt, holder ikke længere stik.

Dyrs hjerner er bygget til følelser
Hos mennesker ved man helt præcis, hvor i hjernen følelserne opstår. Området har fået navnet amygdala, og faktisk findes det hos alle hvirveldyr lige fra firben til mennesker. Det er et område af hjernen, som opstod meget tidligt i udviklingshistorien.
Når man ser på den succes, som hvirveldyr har haft, lader det til at være nogle evner, som giver pote, når det gælder om at overleve. Og det lader til, at dyreejeres påstande om, at deres dyr kan vise følelser, har temmelig meget på sig !!

Følelser og velfærd
Forskerne har nu så meget tjek på dyrs følelsesliv, at der er en bestemt konklusion, de allerede nu kan drage af deres studier:
Dyr skal behandles bedre! Konklusionen kommer fra en af de mest fremtrædende forskere inden for adfærdsforskningen, den amerikanske adfærdsbiolog Marc Bekoff. For os andre må det give stof til eftertanke, at dyr har behov for at opleve glæde ved leg, og ikke mindst at de har behov for at vokse op sammen med artsfæller.

- - - - -

I den nævnte artikel i Illustreret Videnskab er der flere historier om dyrs hengivenhed, livsglæde og sorg. Der er historien om den niårige golden retriever, Chino fra USA, som hver dag besøger naboens fiskedam for at snakke med karpen Falstaff. Falstaff svømmer helt op til vandoverfladen, stikker hovedet op af vandet og bider forsigtigt i Chinos pote. - Eller læs bl.a. om et tæt venskab mellem en and og en hest (Kosak), i "Dyrevennen" nr. 2 fra april 2004, - det er rørende læsning og der er ikke et øje tørt !!


Schweisshunde som hjortedræbere

I Sjællandske Dagblade beskriver Vestsjællands Amts schweisshundekoordinator, Jørgen Lang, hvordan praksis er ved opsporing og aflivning af anskudt og påkørt hjortevildt.

Jørgen Lang forklarer, at man slipper hunden løs, når den har sporet det sårede dyr, hvorefter man lader den slå dyret ihjel, hvis ikke føreren "kommer til og klarer sagen". At det, som Jørgen Lang beskriver, "kan være en voldsom oplevelse at se et vildt dyr blive aflivet", betvivler man ikke med den pågældende fremgangsmåde.

Under dække af godgørende dyreværnsvirksomhed giver schweisshundeføreren altså sine hunde lov til at angribe og dræbe - i forvejen såret og skræmt - hjortevildt, der er ude af stand til flugt. En sådan metode er afskyelig og en overtrædelse af alle gældende regler på området. Det samme er naturligvis den i avisen omtalte aflivning med skruetrækkere eller andre "til rådighed værende hjælpemidler". Arbejdet med schweisshunde er frivilligt, hvorfor nogle tilsyneladende mener, at det ikke er omfattet af krav om etik og ansvarlighed.

Jørgen Lang og hans uhyggelige og ødelagte hunde bør prompte tages fra bestillingen, - og desværre så bekræfter schweisskonsulent Tina Bengtsson, Jørgen Langs beretning, som værende almindelig fremgangsmåde for schweisshundeførere i Danmark !!!!!!!!


Jagt er i dag en meget blodig hobby, der spreder død og lidelse i et omfang som de færreste er klar over !!

I Danmark er der mange hundrede tusinder nulevende anskudte dyr i naturen, med alle de lidelser det medfører.  Danmark har flest jægere ud af 15 europæiske lande, ca. 4 jægere pr km2. Sverige og Tyskland har kun ca. 0,7 - 0,8 jægere pr km2. 

Her er f.eks. et citat fra bogen om Tipperne af biologerne Jens Gregersen og Niels Hannow:

- - - - - -

På Værnengene går jagten ind

Tirsdag, den 10. september

En ung Sølvmåge kan lige netop flyve lavt hen over vandet. Den er sikkert til at fange, men skulle man løbe efter alt det anskudte, kom man nok ikke hjem.

Hættemåger ligger der efterhånden den ene efter den anden af. Nogle friskskudte, andre gamle kadavere fyldt af maddiker. Også en enkelt Sortterne. Dem skydes der også efter, hvad de så end kan forveksles med. Svaler måske.

Af Almindelig Ryle er adskillige stangskudte, og ved hegnet beskyder tre jægere en flok. Utvivlsomt i god tro. Det er jo ikke så mange år siden, denne fugl blev totalfredet.

Ude ved reservatets sydøstpids er alt trampet fladt, og der ligger dynger af patronhylstre. Samt ti Hættemåger og en Splitterne. Og ved nærmere eftersyn en Ryle trådt godt ned i dyndet. Een er jo ikke værd at tage med hjem, men jægeren skal nok have anskudt et par stykker i den flok, han pillede den ud af.

En enkelt Rødben humper et stykke ude, men ser ud til at flyve udmærket.

I en indsø ligger resterne af en nyskudt Storspove, netop ekspederet af Rørhøgene. Der heller ikke selv går ram forbi.

En vingeskudt Grågås måtte aflives. Småflokke græsser sorgløst få hundrede meter nord for Tipper-hegnet, mens jægerne kikker længselsfuldt efter de store fugle. De første ti Krikænder er mere eller mindre uflyvedygtige. Det bliver forståeligt, når man i smug iagttager, hvor store afstande der skydes på.

En Gråand ville ikke lette. Den kom dog besværet på vingerne. Det viste sig at være en Knarand. Denne ellers sjældne fugl har været en dagligdags oplevelse, endda i antal, der ikke tidligere har været kendt.

En Strandskade må aflives, fordi dens højre vinge slæbte efter den i en tynd trevl.

En Hvidklire blev netop ordnet af Rørhøgene. En anden var stangskudt, et jagtord, der betyder, at benene er skudt i stykker.

Midt på Tippesande går en Klyde, der mangler et ben. Det andet har den svært ved at støtte på. Den flyver rundt og har vanskeligt ved at lande i det lave vand. Én ud af fem gange lykkes det den at komme til at støtte, de andre falder den hjælpeløst omkuld. Til sidst sætter den sig på en kortgræsset knold ... og afventer Rørhøgens komme.

- - - - - -

Denne beretning viser hvor svinsk jagt kan foregå, og især på steder hvor alm. mennesker ikke har adgang.
Jægerne bryster sig i dag over at de er blevet meget bedre til at ramme, men det er kun små marginaler der er tale om, - der anskydes stadig mange hundrede tusinder dyr hvert eneste år - ifølge DMU (Danmarks Miljøundersøgelser).

Der anskydes eksempelvis alene af gråænder ca. 380.000 stk. årligt, hvortil skal lægges alle dem, hvor haglene er gået helt igennem, eller dem med bortskudte ben, samt dem der er anskudt og senere fundet og "fjernet"

DMU bruger røntgenfoto til at registrere de anskudte fugle, så det er kun dem der sidder (jægernes) hagl i der tælles med !!
Når de sande tal for anskudte dyr skal på bordet, er tallet i virkeligheden langt højere end dem DMU måler sig frem til, idet der ikke tages højde for alle de dyr hvor haglene er gået helt igennem, eller bortskudte ben mm. 


Hunde bliver flået levende, og katte bliver kvalt langsomt.
I Danmark, Tyskland og mange andre lande, importerer man mange hunde og katteskind,  og man svindler i stor stil med navnene på de skind der importeres, ved at ændre navnet til et dyr man bedre kan acceptere i importlandet.
Dyreværnsforeningen Anima arbejder for sagen !!

I f.eks. Kina og Thailand pelser man hunde og katte i millionvis.  Dyrene lever under forfærdelige forhold, og de bliver slået med køller, eller de bliver flået levende ved at man binder dem fast med en ståltråd om halsen,  så løfter man dem op i benene og med en kniv flår de skindet af hunden nede fra skridtet af og opefter, medens hunden hyler og skriger af smerte i mange minutter.

Hunden er levende !!!  -  Billedet er fra dyreværnsforeningen  Anima.
Kattene bliver lukket ind i tremmeburre, hvor de så tager en kat af gangen med en strik om halsen og trækker den op til tremmerne i toppen af kassen, hvor de kvæles langsomt (5 til 10 minutter) mens de vrider sig af smerte, og det sker medens de andre katte sidder og ser på, og man kan tydelig se angsten i deres øjne. 
Man bruger i disse lande sandsynligvis de samme metoder til alle andre dyr man pelser, og dyrene udsættes for disse lidelser fordi skindene ikke må tage skade, når man slår dyrene ihjel !!!

I udsendelsen  "Flået levende" på TV 2 den 27/5,   oplyses det også at der bruges mange flere hunde og katteskind end de fleste er klar over, - f.eks. er rigtig mange frakker og anden beklædning med pelskraver, fra hund eller kat - uanset hvad forretningen kalder dyret.

Skindene bruges også til golfhandsker, arbejdshandsker, møbelbetræk og læder, også mange små nøglevedhæng, dyrelegetøj og souvenirs mm. kommer fra dyr der er behandlet grusomt.  (Det Tyske forsvar bruger jakker der er lavet af katteskind).

De omtalte lande importerer også dyr fra kenneler i Europa (og Danmark) til flåning, og foruden det bliver dyrene transporteret derover under forfærdelige forhold.
 
Hundepels kan være mærket som:  Gea-Wolf,   Asiatisk ulv,   Sobaki  eller  Asiatisk vaskebjørn.
Hundeskind kan være mærket som:  Spicial læder,    Ortopædisk læder  eller   Lammeskind.
Kattepels kan være mærket som:  Vildkat,   Goyangi  eller  Bjergkat.
Katteskind kan være mærket som:  ???

Man må håbe at disse oplysninger kan få folk til at tænke sig om og undersøge tingene, inden de køber noget der bare ligner skind !!

- - - - - - - - -

Forholdene er bestemt heller ikke i orden herhjemme, f.eks. mink  lever under kummerlige forhold, og flere lande er ved at forbyde denne form for produktion !!     Danmark er det land i verden der producere flest mink til pelsindustrien.  (det er en kedelig rekord).

Pels og skind hører slet ikke nutiden til, - vi har i dag masser af materialer til varm tøjproduktion, uden at andre skal lide for at vi kan holde varmen !!!


Man ved i dag, at dyrenes smerteoplevelse er lige så kraftig som hos os mennesker !!!
Den viden giver os mennesker et kæmpe stort ansvar i vores omgang med dyr !!!

Det er jo desværre sådan at dyrlægerne i Danmark ikke er helt upartiske, da de skal leve af at arbejde for landmændene, - og der er ikke mange landmænd der vil ringe efter en kritisk dyrlæge !!

Der er lavet nogle få forsøg med dyrenes intelligens, hvor resultaterne er meget overraskende, - men det er ikke resultater man er interesseret i at udforske, da det vil betyde at industrien og landbruget skulle se på dyrene som levende medskabninger, der dybest set har de samme rettigheder som mennesket, der dybest set er det dyr der laver mest skade på denne jord, - men det er en helt anden historie

Et engelsk forsøg med grise, som man lærte at spille et computerspil, der gav en lækkerbisken hver gang de udførte opgaverne rigtig, var ret chokerende, og grisene viste sig at være noget mere intelligente end f.eks. hunde, der blev udsat for den samme test.

Et andet forsøg der blev udført, på University of Arizona i USA, med papegøjer, som man har lært over 100 ord, samt betydningen af disse ord.   Man kan f.eks. få papegøjerne til at tælle alle genstande af et bestemt materiale, og samtidig kun af en bestemt farve, ud af et større udvalg af materialer og farver !!!

Det vil sige at papegøjerne skal holde styr på hele 3 ting samtidigt oppe i deres små hjerner, og dyrene bruger meget kort betænkningstid på opgaverne.    Når man har valgt papegøjer til forsøgene, er det ikke fordi de er klogere end andre fugle, men udelukkende for at de først kan lære at tale, så vi kan forstå dem.

Der var mange andre spændende forsøg, og lederen af forsøgene  (Irene Pepperberg Ph.D), sluttede med at konstatere, at nu er det ikke mere så nedværdigende at blive kaldt en "kyllingehjerne".
Det fremgik klart af forsøgene, at man ikke altid kan dømme dyrenes intelligens ud fra hjernens størrelse.     Forsøgene der er ret revolutionerende, har også været omtalt og vist på den engelske Tv station Discovery.

Det er også bevist at dyrene kan huske de mennesker der har gjort dem ondt,  f.eks. ved man at duerne kan huske de jægere der jævnligt jager dem, ja men har endda set at nogle duer allerede kan kende jægeren, når han kommer kørende i sin bil !!


Godt 105.000 kalve dør om året.  Dødstallet er 14 %,  og for 1/4 af ejerne dør hver 5 kalv, det er især slemt i de store besætninger.     Kalvene tages fra moderen allerede efter det første døgn.

Man har længe kendt til problemerne i landbruget, men heller ikke denne form for dyremishandling er blevet løst, for det koster penge, og man overlader det stadig til landbruget selv at løse problemerne, det må snart være gået op for enhver at det bliver kun ved snakken, og det må nu være på tide at landbruget også skal overholde dyreværnsloven, og vi må forlange at myndighederne griber ind over for dem der ikke kan finde ud af det.


Se bl.a. en boykotliste af restauranter og butikker der servere eller handler med  "Foie gras" (hvor dyrene er blevet mishandlet).    se   DYRENES VENNER egen hjemmeside.

Dyreværnsforeningen "Alle Dyrs Ret" tager imod anmeldelser af alle former for vanrøgt og dyremishandling, og her gør man noget ved det, og følger sagerne op.
Ring på tlf. 3649 4503 - gerne anonymt.




Oversigt over Miljø og Dyreværnsforeninger:

Alle Dyrs Ret Landsforeningen mod Jagt Forsøgsdyrenes Værn
Kattens værn Inges Kattehjem Dyrenes Venner 
Dansk Dyreværn Århus Verdensnaturfonden  WSPA's danske afdeling
Lises hundehjem Dyrenes Beskyttelse Hestens Værn
Husdyrenes Vel - Fyn Pindsvinevennerne i Danmark Dyrenes Venner Rhodos 
Dyrefondet Dansk Dyreværn Aalborg Dyreværnet
Anima - For Alle Dyrs Rettigheder Netværket 'Respekt_for_dyreliv'

Greenpeace Miljø & Sundhed Verdensnaturfonden 
NOAH Danmarks Naturfrednings fo. Nepenthes og FSC-mærket træ



 
 

 

  Email til system-administrator

 
 

  Home